Torsdag d. 6. juli 2017 til onsdag d. 12. juli 2017

Jørlunde Overdrev 3, 3550 Slangerup

KØB BILLET

Vores vision med Flerdagsdrøm

Flerdagsdrøm er et levende kunstprojekt i fantastiske naturskønne omgivelser, søsat af kunstkollektivet LydKammerat. Vores filosofi er at skabe en platform, der understøtter skabelsen og fremvisningen af kunstneriske og kulturelle indslag. Med fokus på nærvær, fællesskab, bæredygtighed og kreativ udfoldelse udvikler vi sammen et rum med eventyrlige oplevelser og sjælelige koncerter.


Alle er med til at skabe den unikke festival oplevelse. Vi har bygget en platform, hvor du kan give udtryk for hvem du er. Som deltager har du direkte indflydelse på festivalens indhold. Bliv en del af en magisk stemning og et løftende fællesskab som livligt sætter nye initiativer i værk. Bliv hurtigt en del af dekorationsholdet, oprydningscrewet, køkkenfantasterne og alt muligt andet.

Bæredygtighed

Flerdagsdrøm er et bæredygtigt kunstværk - så vidt muligt. Vi stræber på at nedsætte vores ressourceforbrug, genbruge og selvskabe. Derfor håber vi, at du tænker det med når du pakker din taske. Medbring egen tallerken og bestik. B.la afholder vi workshops, hvor vi laver vores skrald til kunst.


Lydkammerats vision

Vi skaber rum med plads til personlig og kreativ udvikling, i et samvirkende og inspirerende fællesskab. Vi søger at bryde skellet mellem; underholder – underholdt, kunstner – ikke kunstner, aktør – observatør, og inviterer alle til dans med deres egne indre talenter, igennem et åbent samvirke med rig mulighed for aktiv deltagelse og videre udvikling af vores ideer, koncepter, events og aktiviteter. Vi oplever at dette, medvirker til at skabe en velfunderet retning og mening i livet. Vi er en familie som inspirerer, udfordrer og støtter hinanden i vores forskellige udtryk i al slags kunst.


I løbet af de sidste år, har vi afholdt Flerdagsdrøm 15’, gratis pop-up koncerter omkring skove og parker. Vi har samarbejdet m. Distortion, Gentofte Kommune, Carlsberg Byens Kunst & Galleri Salon, Gallopperiet, U-kirken på Vesterbro, Sc3ne, Honeyland Palace, Søris, Hegnstrup m.m.


Koncerterne har været med til at muliggøre at kunstnere og alle interesserede har kunnet dele udtryk og idéer med hinanden i et frit og imødekommende miljø. Vores motivation er at skabe nemt tilgængelige begivenheder i en almen hverdag.
Vi er et åbent kollektiv, bliv en del!





Kunst - kommer snart

Der vil løbende blive opdateret med nye kunstnere





Bakkescenen

Bakkescenen er Flerdagsdrøms største scene. Her huser en bred vifte af genrer - lige fra balkan og jazz til hiphop, mysticisme og rock. Scenens bands udtrykker deres drømme helt unikt; i form af guitarsoloer, drømmevokaler og trommeleg. Oplev, hvordan scenen og dens lydbillede bliver en del af naturgrundens helhed.
Ud over musik, vil der være mulighed for installationskunst og for at sætte sig til rette i en blød sofa, mens morgenkaffen nydes til solopgang i rolige, men livlige omgivelser.


Birkescenen

Festivalens dynamiske fællesstue med bløde, trygge og hyggelige omgivelser. Vi mødes igennem musikken som fællesnævneren for rummet. Den bølgende musik bliver en form for konstant indre og ydre samvær, som vi deler på alle leder og kanter. Der bliver danset, gøglet, leget, sovet og hygget. Musik opleves i kroppen. En sund krop “lytter” bedre. Derfor sætter vi fokus på sammensmeltningen af uhindret bevægelse, træning og dans.


Karmakøkkenet

Velkommen til Karmakøkkenet. Her holder vi af hinanden, jorden og madlavning. Med udgangspunkt i permakulturens filosofi har vi bygget et naturkøkken af genbrugte og naturligt forekommende materialer, flittigt udført med omtanke for bæredygtig naturarkitektur., der fokuserer på en holistisk afrundet køkkenoplevelse for mesterkokke, hjælpealfer og sultne festivalgængere. Hos os på Flerdagsdrøm lægger vi vægt på råvarernes kvalitet og historie. Vi ønsker at begive os ud på et kulinarisk eventyr, hvor kvalitet og bæredygtighed er i højsædet. Derfor er alle grøntsager og al salat dyrket lokalt og 100% økologisk. Alt tørfoder og olie er også 100% økologisk. Ud fra tankegangen om at alle er lige meget værd har vi valgt at lave maden vegansk, og kan også lave specialmad til allergikere (giv os besked).

I KarmaKøkkenet er der altid brug for frivillige i alle kategorier. Her kan du få lov til at udvikle nye retter, sammensætte, sanse, blande, blævre, mikse miksturer og åbne op over for helt nye udtryk og indtryk af madlavningens mange facetter. Om du er mesterkok med ideer og påfund, og talent for at overskue mange gryder og opgaver, eller om du mere er til en hyggelig snak om livet over et bord med labre grønne sager, er der plads til alle.


Andromeda Art Zone

Kunstområdet er et interaktivt område i form af scene, værksteder, galleri og kunstinstallationer. Her vil der være udstillinger, foredrag, forestillinger, shows, happenings, performances og workshops i alle palettens farver. Der bliver eksperimenteret med blandede udtryksformer, og du kan lære om alt fra akrobatik og kampsport til smedning og strikketeknikker

Fra skrald til kunst

Et af kunstområdets mange pulserende hjerter, er en recycle station, hvor festivalens skrald bliver samlet, sorteret og, i samspil med værkstederne, forvandlet til kunst

Skabernes drøm

Åbne værksteder hvor du kan udfolde dig kreativt i diverse materialer og værktøjer. Her er der altid plads og mulighed for at kreere, give dig hen kunstnerisk, afholde og deltage i DIY workshops

Impro-scenen

Områdets scene er en hyldest til scenekunstens uendeligt mange facetter og vil være en platform for diverse shows, performances, talks og fysiske workshops. Her smelter teater, cirkus, poesi, lyd, lys, ord og bevægelse sammen i nye konstellationer. Her kan vi lege, udforske, sanse og opleve.

Drømmegalleriet

Et interaktivt galleri i konstant transformation... Galleriet vil desuden fungere som en lounge, hvor du kan nyde lækkerier fra Cafeen.


Healing området

Mystikernes rolige rum, hvor drømmere, slumrende og lysvågne kan søge hen for at modtage eller dele omsorg på kropslige, emotionelle og åndelige planer. Et vigtigt element i en meningsfuld livsførelse er at komme sine medrejsende ved. Det gør vi her med spændende workshops, healende musik, foredrag og private behandlinger. Skriv dig på de alternative behandleres booking liste og oplev dit indre under guidance og hjælp.


Main Fire

Main Fire bliver samlingspunktet for mange drømme, bl.a. madcirkel, hvor vi i fællesskab vil nyde et måltid mad to gange dagligt. Sæt dig ned og nyd solnedgangen omkring bålet, mens du i det fjerne kan høre alverdens lyde.


Legepladsen

Social bæredygtighed betyder plads og udfoldelsesmuligheder for alle. Derfor er det meget vigtigt for os at skabe et rum for børn og deres forældre. Her finder du f.eks. klatrestativer bundet op i træerne, forskellige spil og workshops.





Hvordan kommer jeg derud?

Da der ikke er nogen garanti for en parkeringsplads, opfordrer vi til ikke at tage bilen, men i stedet rejse med offentlig transport og/eller cykel.Den tætteste togstation er Ølstykke St. på linje C. Herfra kan du enten tage cyklen eller en bus ud til festivalpladsen. Se mere på Rejseplanen eller Google Maps


Hvad skal jeg have med?

Medbring:
- Rasteudstyr (f.eks. telt, liggeunderlag og sovepose)
- Spisegrej (f.eks. skål, kop og bestik)
- Vandflaske
... og hvad du ellers har brug for. Der vil være rig mulighed for at udtrykke sig i alle former, så tag endelig dine musikinstrumenter, dit kunstgrej osv. med.Undlad venligst at medbringe glas - så skåner vi alle de bare fødder!


Hvad kan jeg købe?

Der vil blive serveret mad to gange dagligt baseret på donation, og derudover vil der være mulighed for at købe snacks og drikkevarer.Det er ikke muligt at købe alkohol på festivalpladsen.Centrum af Slangerup ligger ca. 3 km fra festivalpladsen, og her finder du bl.a. Netto og Superbrugsen.


Hvor må jeg slå lejr?

Du må slå lejr overalt på grunden - så længe det ikke generer andre.


Faciliteter

Der er toiletter på festivalpladsen. Lige rundt om hjørnet ligger en af Danmarks reneste søer, Buresø. Her er der rig mulighed for at bade.


Vis hensyn til naboerne

Mange af naboerne lever af deres afgrøder på de omkringliggende marker. Vær venlig ikke at gå på opdagelse i dem.


KØB BILLET



Bliv frivillig!

En festival drevet af aktiv deltagelse har stærkt brug for flittige og fokuserede frivillige - dem, som løfter drømmen til virkelighed. Er det dig? Vi har brug for al slags hjælp. Har du lyst til at bygge, lave mad, dekorere eller måske endda være tovholder for et område? Har du andre inputs til festivalen? F.eks workshops, foredrag, lege, kunstprojekter osv.

Kontakt os på lydkammerat@lydkammerat.dk

Registrer dig som frivillig





KØB BILLET

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte os



Donér

Donationer er altid velkomne, tak :-)

Reg. nr.: 7890
Kontonr.: 3404974